Velkommen til FEIN #106
I denne uge: Nyhedsbrev-webinar, döner-journalistik, ekstremcyklisme, nyt merch og fotos med masser af energi.
Hej allesammen 👋🏻
Velkommen til FEIN #106.
Jeg holder meget af at skrive nyhedsbreve. FEIN har efterhånden et par år på bagen, og i al beskedenhed går det godt. Folk læser, åbner og klikker, og hvis man kigger på mine data, så kunne det hele være meget værre, som man siger der hvor jeg kommer fra.
Men hvilke erfaringer bringer det med sig at skrive og drive et nyhedsbrev som FEIN? Hvad virker, hvad virker ikke, og hvordan sørger man for at udvikle sig og holde sig motiveret?
Det er nogle af de spørgsmål, som jeg selv bryder med til dagligt, og i næste uge har jeg fornøjelsen af at dele lidt ud af mine erfaringer i et webinar om nyhedsbreve, organiseret af Media Trends.
Media Trends er drevet af Jan Birkmose, som har været så cool at spørge om jeg kunne tænke mig at stille op. Og det har jeg selvfølgelig sagt ja til.
Det hele sker på onsdag den 28. maj fra 13-14. Hvis du er nysgerrig, så kan du læse lidt mere, lige her.
Nu er der FEIN. For 106. gang.
Tak fordi du læser med.
- David
🎙️ The Döner Papers
I denne uge startede jeg en ny podcast, OBSESSED - Döner Papers.
Præmissen bag serien er vidunderlig simpel:
Der sælges årligt i Tyskland mere end en milliard döner-kebabs(!), og de kommer allesammen i den samme forpakning med et logo, som efterhånden er blevet en del af tysk kultur og identitet. Men ingen ved hvem, der egentlig står bag det ikoniske dönerlogo.
Det vil værten Aylin Doğan ændre, og begiver sig i OBSESSED - Döner Papers på en rejse igennem dönerhistorien og -kulturen for at finde ud af hvem der egentlig har tegnet den berømte, tyrkiske dönerkok.
Det er vanvittigt godt, og handler selvfølgelig om meget mere end kødspyd, hvidløgsdressing og “mit oder ohne scharf?”
Find podcasten der hvor du normalt hiver din lyd, eller hos ARD, lige her.
🚴🏻♂️ Lukas Kaufmann
Lukas Kaufmann er cykelrytter i en helt hårde kategori.
Med flere ultraløb og rekorder på bagen, er Kaufmann konstant på jagt efter nye udfordringer, og senest er det blandt meget andet blevet til en gevaldig tur på tværs af det nordamerikanske kontinent. Knappe 5000 kilometer, på lidt mere end otte dage…
Den rejse har instruktørerne Sven Jansel og Tobias Corts fulgt, og det er der blevet en lille film ud af, Race Across America.
I filmen følger vi Kaufmanns strabadser på tætteste hold, og ser hvor meget det egentlig koster at dedikere sig til ultra-sport og jagten på den næste rekord.
Se traileren for Race Across America nedenfor.
🧢 Merch, merch, merch…
I dag er en stor dag for mit lille foretagende, STUDIO BUTIK.
Vi lancerer nemlig vores allerførste merch-kollektion. For let’s face it, merch er fedt.
Det har været en utrolig sjov proces at finde de rigtige materialer, modeller og designs, og derefter iscenesætte det hele, præcis sådan som vi gerne vil det.
Kollektionen består af en cap, en t-shirt og mit yndlingsstykke, en oversized sweatshirt.
Se lidt mere nedenfor, og besøg os på Instagram fra klokken 12:00 i dag hvis du gerne vil have et stykke med STUDIO BUTIK til klædeskabet.






📸 Go follow…
… Dominic Zimmermann.
Dominic er en af mine absolutte yndlingsfotografer for tiden. Stilen er vild, skør, og fuld af farver og energi, og det er i det hele taget en fornøjelse hver gang hans arbejde lander i mit feed.
Zimmermann har en baggrund i professionel snowboarding, og det ser man da også tydeligt i hans arbejde. Der er masser af outdoor og masser af sne, men også stærke portrætter og små hverdagsbidder, fanget med humor og blitz.
Find ham lige her.



Det var alt for denne uge. Vi ses snart igen.
Tak fordi du læser med.