Velkommen til FEIN #093
I denne uge: Megamodehandler, drømme-Porscher, flykunst, gorp core og stemningsfyldte fotos.
Hej allesammen 👋🏻
Velkommen til udgave #093 af FEIN.
Jeg har brugt denne uge på at prøve at undgå at forholde mig til Jaguars rebranding. Det har ikke været let. Jeg har selv en særlig forbindelse til Jaguar, da jeg i et par år var chefredaktør for deres kundemagasin, The Jaguar. Jeg har haft fornøjelsen af at lære Jaguar-brandet at kende indefra, og ved hvor meget hjerte, der gemmer sig bag foretagendet. Jaguar er ligesom Land Rover i dag ejet af indiske Tata Motors, men kulturen og innovationen bag begge brands er stadig at finde i hovedkvarteret i Whitley i de engelske Midlands.
Det er ret unikt, og jeg håber at den del af fortællingen overlever når vi får fornøjelsen af at lære det nye Jaguar at kende i den nærmeste fremtid. Det er helt sikkert både nødvendigt og rigtigt at satse og udfordre de ting, man tror man ved. Men jeg tror også man skal passe på med at afskrive historien helt i håbet om at ramme nye målgrupper. For faren er, ironisk nok, at man tit blot ender med at være ligesom alle de andre. Det gælder især i bilbranchen nu om dage, men også i så mange andre sammenhænge i tilværelsen.
Men nok om det. Nu er der FEIN. Go’ weekend, og tak fordi du læser med.
- David.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_640,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F22dac1d0-3090-453d-ade2-d778a68961a7_1080x1920.jpeg)
Enable 3rd party cookies or use another browser
Mytheresa og alle de andre
Det er efterhånden et stykke tid siden, men af en eller anden grund har jeg ikke fundet tid til at skrive om MyTheresas køb af Yoox Net-a-Porter Group.
For dem, der ikke ved det: Mytheresa er en af verdens førende shopping-platforme med fokus på luksusmode, for både mænd og kvinder. Og det går godt. Rigtig godt.
Med base i München omsætter Mytheresa for godt €1mia. om året, og har især i de seneste år cementeret sig som en absolut gigant i branchen. Den position blev tidligere i år for alvor udbygget, da man noget overraskende annoncerede at man havde overtaget den vel nok største direkte konkurrent, Yoox Pret-a-Porter Group i en kæmpe handel med ejerne fra Richemont.
Hvis du synes den slags er spændende, så ta’ en en halv time og lyt til Mytheresas CEO Michael Kliger i denne samtale med Monocle, og hør om hans vision for fremtiden, og hvorfor Mytheresa valgte at smide mere end en halv milliard Euro efter Richemont og Pret-a-Porter.
Det kan varmt anbefales.
Porsche x Aimé Leon Dore
“I wouldn’t tell anyone if I won the lottery. But there would be signs.”
Porsche og Aimé Leon Dore er på banen med det femte Porsche x Aimé Leon Dore projekt på fire år, denne gang med en vanvittigt smuk, mørkegrøn 993 Turbo, komplet med lys stue, guld-detaljer, og alt hvad man ellers kunne ønske sig.
Jeg er ikke bleg for at indrømme at den slags rammer plet hos mig. Og så matcher den endda mine nye gummistøvler.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_474,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2Fb6a594da-269f-44f0-a0af-0792d0e55dbb_1308x818.avif)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_474,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F50b04d45-a117-4afb-90f6-cdf232bbbdbf_1920x2400.jpeg)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_474,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2Fb40c5c5e-58f8-4dfb-b17b-d0ac6fbe39bb_1960x1294.png)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_474,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F41da17a7-5d33-4f7d-b150-34d60085ae3d_1170x1193.jpeg)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_474,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F0ac27dce-c376-4a0d-96af-ff7b02e205a0_1052x1444.jpeg)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_474,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2Ffe3e72eb-ed01-4e07-8a5c-f0450acacf6d_904x1429.jpeg)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_720,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2Fdd38e39a-638d-4958-9af4-11dc587e72bd_836x1044.png)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_720,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F06ea2795-146a-45f5-a635-7e5d637f383c_830x1046.png)
Se mere her, og tjek videoen nedenfor:
Lufthansa X Stefan Marx
Lufthansa har netop annonceret et nyt samarbejde med Art Basel Miami, og måske mere interessant, kunstneren Stefan Marx.
Samarbejdet med Art Basel Miami kommer i første omgang til at løbe de næste tre år. Stefan Marx er blevet bedt om at skabe en særlig Lufthansa Lounge når verdens vel nok vigtigste kunstmesse løber af stablen i starten af December. Marx kommer desuden til at stå bag et udvalg af limited edition rejseartikler.
Projektet i Miami er en del af en større igangværende offensiv, der skal skal være med til at modernisere Lufthansa-brandet – og dermed åbne dørene til nye målgrupper. Valget af Marx, som især i de seneste år er vokset voldsomt i popularitet, er i den sammenhæng rigtig godt set.
Læs lidt mere, lige her. Du kan også finde Stefan Marx på Instagram, lige her.
APR MAG
For et par udgaver siden fortalte jeg om Advanced Physical Research, eller blot APR.
APR blev sat i verden som en platform for outdoor- og løbekultur, blandt andet med støtte fra New Balance. En del af konceptet er APR MAG, som nu også er gået i luften.
APR MAG kan vel bedst beskrives som et online-magasin for alt hvad du skal vide om sports-, løbe- og outdoorkultur, med et udpræget fokus på mode og livsstil. En slags all things gorp core-portal, om du vil.
Siden har interviews, editorials, foto-artikler, guides og meget mere. Du finder det hele lige her og på Instagram, lige her.
Go follow…
… David Daub.
David er en superdygtig foto- og videograf, som efterhånden har fået sat sit aftryk med jobs for nogle af verdens største brands.
Stilen er let forførende, og som oftest med et sublimt blik for lyssætning, historier og stemning. Jeg har selv haft æren af at arbejde med David på et enkelt projekt, og var overrasket over hvor afslappet og cool man kan være, når man er så eftertragtet og har navne som BMW, Google, IWC, UBER, Porsche og så videre på CV’et.
Tjek Davids arbejde her, eller find ham på Instagram, lige her.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_720,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F15789293-2f77-468a-8342-49317b92a879_756x958.png)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_720,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F4a887b52-83e8-4304-8108-87462b857626_1252x830.png)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_720,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F12b65bec-38bb-4a5a-919d-3affd47ae922_1062x744.png)
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_720,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F45ffbd85-d11c-4b7a-a4b9-3e93dd5e0b14_862x566.png)
Det var alt for denne uge.
Husk at du kan være med til at gøre FEIN endnu bedre ved at tegne et årligt eller månedligt støtteabonnement.
Tak fordi du læser med. Vi ses snart igen.